Fra Afrika til Indien: Humanitært arbejde i verdens fattigste lande
23. Oct 2009 14:36, bergholtFor en stor måned siden dækkede vi her på bloggen situationen på verdens fattigste kontinent, Afrika . Den nuværende katastrofe i Etiopien taler sit tydelige sprog. 6,5 millioner mennesker sulter, er syge og trues på deres liv. Underernærede etiopiske børn er nok det billede mange danskere får frem for det indre øje, når tankerne falder på fattigdom og lidelse på det afrikanske kontinent.
I Asien står det imidlertid også slemt til. Indien er verdens andenfolkerigse nation med befolkning, der anddrager i omegnen af 1,2 milliarder mennesker. Den seneste analyse af fattigdomssitautionen i landet, der er verdens største demokrati, viste, at omkring 47% lever under FN's fattigdomsgrænse, der defineres som en dagligt budget alt inklusive -- mad, drikke, bolig, tøj, osv -- altså samtlige leveomkostninger -- på 1,25 dollars om dagen. Det er et skræmmende tal. 
Pt. er omkring 1,8 millioner mennesker i Sydindien truet på deres liv og levevilkår af massive oversvømmelser. Mange eksperter mener, at den stigende udledning af co2 og den deraf følgende globale opvarming resulterer i mere radikale klimaforhold i en lang række geografiske zoner, herunder Indien. Oversvømmelser i sommeråret, hvorfra billedet ovenfor stammer, er mere reglen end undtagelsen, og den slags er befolkningen vandt til at håndtere -- selv om det naturligvis aldrig kan være rart at se sit varelager under vand.

